Forside | Galleri | Fotoalbum | Fotografering | CV

Fotografering

Jeg er indenfor de seneste par år blevet mere og mere bidt af fotografering. Jeg tror det hænger en del sammen med fremkomsten af betalelige digitalkameraer. Jeg har egentlig i mange år overvejet at at gøre fotografering til mere end bare en lejlighedsvis snapshot foreteelse, men der skulle altså digitale muligheder på bordet før det blev rigtig alvor.

Jeg fotograferer dog stadig på begynderstadiet, men jeg er blevet meget mere bevidst om teknikker og komposition end jeg tidligere har været. Jeg er stadig wannabe-fotoamatør, men har da et naivt håb om en dag at kunne kalde mig rigtig amatørfotograf.

Ressourcer på nettet

Der findes masser af sites, der indeholder information om kameraer, fotografering og deslige, Her er nogle få af dem jeg bruger mest:

  • DPReview - Et engelsk site, der specialiserer sig i anmeldelse af digitale kameraer. Anerkendt som et af de bedste. Har også mange fora, hvor man kan lære meget om stort set alt inden for den digitale fotoverden.
  • Steves Digicams - Et tilsvarende amerikansk site, som også har en interessant "Digital Photo of the Day" konkurrence.
  • dk.fritid.foto - En dansk nyhedsgruppe på Usenet, hvor der både diskuteres udstyr, fototeknik og fotokritik.
  • rec.photo.digital - En engelsksproget nyhedsgruppe, der specifikt drejer sig om digitalfotografering.

Ressourcer på papir

Der findes naturligvis også masser af information i både gamle og nye bøger og blade. Her er nogle af dem jeg synes har givet mig noget:

  • "Politikens bog om Digital fotografering" af Thomas Nykrog - Glimrende bog for begyndere og let øvede, som også sagtens kan bruges som opslagsværk.
  • digital foto - Et af de få danske fotoblade på markedet. Det er ret nyt, og er også meget henvendt mod begyndere. Har nogle rigtig gode instruktionsvideoer til billedbehandling på de medfølgende CD-ROM'er.
  • Practical Photography - Rigtig godt og seriøst engelsk fotoblad der hovedsagligt beskæftiger sig med billeder, komposition og fototeknik, fremfor at svælge i hardware, megapixels osv.

Udstyr

Tidligere udstyr

  • Canon EOS 300D - Mit første spejlreflekskamera. Det er helt klart noget andet end kompaktkameraer!. Se DPReview anmeldelse af kameraet.
  • Canon EF-S 18-55mm/f3.5-5.6
  • IBM Micro Drive 1GB
  • Canon PowerShot G3 - G3'eren var det kamera, der for alvor fik vakt min interesse for andet end snapshots. Både 420EX og Micro Drive'et blev oprindeligt købt til dette kamera.
  • Canon PowerShot S10 - Mit første digitalkamera, som mest blev brugt til snapshots.


Copyright © 1998 - 2022, Sten Bæk Sørensen. All rights reserved.